Et dykkermanometer måler dit tryk i din dykkerflaske og er derfor selvfølgelig helt essentielt i forhold til at dykke sikkert og komfortabelt. Når du vælger et manometer til dykning er der nogle detaljer der kan være vigtige for dig, og derfor har vi i Ocean Dive et stort udvalg af manometre. En af de funktionaliteter du skal vælge imellem er om du ønsker et polymerglas eller om du ønsker ridsefrit mineralglas som du måske kender fra urverdenen.
Der er ingen tvivl om at ridsefrit glas holder sig pænere over tid, men det kan faktisk også have en anden tendens til at splintre, hvor polymerglasset på dit dykkermanometer måske nok bliver lidt ridset, men faktisk holder ganske længe. En anden funktionalitet kan være dit ønske om skalaen på et manometer til dykning, fordi det har en betydning hvor små eller store dine tal vil være. Der er mange der vælger manometre der kun går til 360 bar, men det selvsamme dykkermanometer kan oftest også fåes i op til 450 bar.
En anden funktionalitet du skal tage stilling til er om du ønsker en almindelig gummislange eller de lækre fleksible miflexslanger til dit dykkermanometer. Vi har gjort det nemt for dig ved at lagerføre alle manometrene uden slange, med gummislange eller med miflexslange, så du skal bare tage en beslutning, om du kan lide det ene eller det andet. Er du i tvivl om forskellene, så læs mere på vores side omkring løse slanger til dykning.